Sommeren er fuld af ærgrelser. Er vejret for godt, holdes du oppe om natten, er vejret for skidt, er du nede om dagen, og ferieidyllen bliver endvidere tryktestet af alt fra nabomisundelse (så forliste robåden alligevel, hva’, Norge?) til billeder af umættelige skovbrande og egeprocessionsspindere, der slår håret ud på din bekostning.

Endnu mere kløefremkaldende end ‘larven fra helvede’ er fremkomsten af en anden art: lommepoeterne. De kommer ud af deres pupper, når studentervognene begynder at rulle og siger ting som »øj, hvor er det livsbekræftende!« om de overlæssede lad med døddrukne teenagere, der godt nok har livet foran sig, men for de flestes vedkommende også snart har friheden bag sig.