Det ligger i en sikkerhedstjenestes natur at være bekymret, og det gælder ikke mindst terrortruslen: Strømmen af vestlige statsborgere, der er taget til Irak og Syrien som krigere i blodige og brutale krige, øger ikke bare risikoen for radikalisering og brutalisering, men de udstyrer også krigerne med dødbringende teknikker, der kan bruges hjemme i Europa eller USA.
Forskere som amerikanerne Daniel L. Byman og Jeremy Shapiro advarer ganske vist mod at overdrive faren, for erfaringen viser, at det langtfra behøver at gå så galt, som sikkerhedsfolket frygter. Irakkrigen i 2003 fik heller ikke den frygtede effekt, påpeger de og peger på fire forhold, der også nu må formodes at begrænse truslen fra europæiske krigere:
