Anker Jørgensen var overraskelsernes mand.
Det var overraskende for alle – undtagen måske for ham selv – at han i 1972 blev statsminister efter Jens Otto Krag, der så udnævnelsen af den belæste forbundsformand som en genistreg. Her var manden, der kunne række ud til partiets unge styrvolter som Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Birte Weiss, og som samtidig gik helhjertet ind for det EF, som danskerne netop havde sagt ja til.
