Lyt til artiklen
Vi var på vinterferie i Sverige. Dybt inde i skoven, 20 kilometer fra den nærmeste butik, sneen dalede stille ned, og jeg var smuttet ud af sengen på første sal i det tyste sovende hus tidligt om morgenen og ud på det iskolde gamle das.
Jeg sad for åben dør og nød stilheden, der kun blev brudt af en ravns ensomme skrig, da jeg kom til at suspendere både tidløsheden og situationens principielle kropslighed ved at tage min mobiltelefon frem. ’Den store italienske forfatter Umberto Ecos død i en alder af 84’, forkyndte et CNN-telegram. Det var en vemodig stund. Jeg havde mit seneste møde med den godmodige mand i frisk erindring. Det føltes helt forkert, at han ikke længere var til.
