Jes Stein Pedersen (f. 1959) er litteraturredaktør på Politiken og har været tilknyttet avisen siden 1996. Først som kulturredaktør, siden som leder af lederkollegiet, og hele vejen igennem som Bibliopat – en betegnelse, han selv har opfundet.
Han var vært for 'Deadline 2. Sektion' på DR2 fra 2004-2012, hvor den officielle opgave var »at søge ind til kernen i tidens værdikamp«. I perioden som studievært fortsatte han med at anmelde litteratur i Politiken og vendte tilbage som litteraturredaktør i februar 2012.
Stein er cand.phil i samfundsfag fra Københavns Universitet, medlem af Eventyrernes Klub og holder af at rejse både i bøgernes verden og ude i den uvirkelige verden.