General de Gaulle konstaterede engang, at det er umuligt at regere et land, der har 246 forskellige slags ost. Det tal er for længst forældet, for nu er der mere end 1.000 forskellige slags ost i Frankrig.
Om antallet af selvbiografier i lille Danmark fristes man til ud fra et læsersynspunkt at sige det samme: Det er umuligt at overskue, hvilke selvbiografier man skal læse, når der udkommer mere end hundrede forskellige hvert år. Hvad er skidt, og hvad er kanel?