Det franske satireblad Charlie Hebdos beslutning om at genoptrykke de danske Muhammed-tegninger i forbindelse med retssagen mod terroristerne, der dræbte tolv og sårede elleve andre på bladets redaktion i 2015, fik ikke mange ord med på vejen i Danmark. Nyheden blev bragt, men ellers var det kun få, der skulle nyde noget. Set i det lys døde de myrdede tegnere og redaktører forgæves. Vi dukker os i puslingelandet, moraliserer mod bagateller og håber, den islamistiske vrede blæser over, og når man nu ved, hvad den kan finde på, er det så ikke også mest fornuftigt ikke at fremhæve sig selv som terrormål?
På Rådhuspladsen, hvorfra denne avis udgives, har vi været terrormål, siden Muhammed-tegningerne blev offentliggjort i Jyllands-Posten i 2005, og det skal retfærdigvis nævnes, at JP, som den eneste avis, skrev en leder i anledning af Charlie Hebdos genoptryk og retssagen i Paris, og at Politikens Michael Seidelin har fulgt op på sagen på fremragende vis.
En avis kan man beskytte med diverse sikkerhedsforanstaltninger, og tak for det. Men hvad skal vi stille op mod tidens anden store trussel mod ytringsfriheden? Jeg hentyder til den fornærmelses- og krænkelseskultur, som de senere år er blæst til Europa fra USA, hvor adskillige mindretal fører en stadig mere aggressiv identitetspolitik.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar