Uanset hvorhen jeg vender mig, er jeg omgivet af mirakler. En ko, der gumler på græsstrå, valmuer i grøftekanten. Udsigten over Sejerøbugten fra Vejrhøj, det armbåndsur, jeg har på. Bilen, jeg sætter mig ind i, og vaffelisen med guf, jeg vil spise, når ferien begynder, nede i Tyrolerhytten i Ordrup, som også er mirakuløs, og sådan kunne jeg blive ved, men det går ikke, for dette er en kommentar om Mars.
Er det virkelig menneskets næste store mål at sætte foden på den kolde ekstremt fjerne planet?








