Hvorfor hedder det egentlig en ama’rmad, spurgte jeg tit som dreng, men jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde fik et svar. Men jeg kan huske, hvordan der var på Ama’r dengang, der hverken var højhuse, strandpark, metro eller bogmesse, og ingen havde anelse om, at det ville blive nødvendigt på et tidspunkt at sikre den flade ø mod noget så eksotisk som klimafremkaldte oversvømmelser.
Dengang lå Bella Center ude ved Bellahøj, hvor jeg voksede op, og Torben Ulrich må have været i trediverne. Nu er jeg halvgammel, Bella Center ligger på Amager, Ulrich er halvfems, digterne skriver økopoesi, hvis de da ikke er optaget af at udforske endnu en af de måder, man kan være mennesker på, som vores tid stiller til rådighed. Hvor er der dog mange identiteter.
