I 1979 udkom André Gorz’ bog ’Økologi og frihed’. I min vennekreds kendte vi Gorz, fordi han i ’Farvel til proletariatet’ så klart ind i den teknologiske fremtid og havde gjort op med forestillingen om, at arbejderklassen ville blive den drivende kraft i opgøret med den skændige kapitalisme. Fordi automatisering og robotisering ville reducere behovet for arbejdere og dermed mindske klassens betydning.
I ’Økologi og frihed’ var han desværre lige så klartskuende, for den er kun blevet mere aktuel siden sin udgivelse for næsten 40 år siden.




























