For enhver litteraturanmelder er udfordringen at være tro mod sig selv og samtidig kunne se langt ud over sig selv. Leve sig ind i det anderledes, det fremmede, skriver litteraturredaktør Jes Stein Pedersen i denne kommentar som replik til 172 forfatteres debatindlæg.

Kønnet taler med, når man anmelder bøger. Selvfølgelig gør det da det

»En anmelder, der selv har født et barn, er formentlig bedst til at anmelde en bog om moderskab og fødsler, men sådan behøver det ikke være« , skriver Jes Stein Pedersen. En sådan bog er Olga Ravns 'Mit arbejde'. Foto: Peter Hove Olesen
»En anmelder, der selv har født et barn, er formentlig bedst til at anmelde en bog om moderskab og fødsler, men sådan behøver det ikke være« , skriver Jes Stein Pedersen. En sådan bog er Olga Ravns 'Mit arbejde'. Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Hvor meget lader du dit køn påvirke dine bedømmelser? Det spørgsmål er ældgammelt, ligesom mænds dominans er det, og opgøret med den patriarkalske arv er langvarigt. Vi så det med sygeplejerskernes strejke. Faget er domineret af kvinder, som er uretfærdigt indplaceret rent lønmæssigt. Harmen er forståelig, kampen ikke slut.

Men opgøret med kønsskævheder finder også sted inden for alle mulige andre områder. Også i et så uhyre smalt, eksotisk og småt befolket felt som litteraturkritikken. Hvor mange mennesker i Danmark skriver boganmeldelser? Vel nogle hundrede, hvis vi tager alle bloggerne med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her