Jes Stein Pedersen drømmer sig i denne Signatur tilbage til dengang, hvor forældre var forskånet for Aulas milde terror, fordi en lille skolekontaktbog var nok.

Jes Stein Pedersen: Jeg priser mig lykkelig for, at mine børn gik i skole i kontaktbogens tid

Tegning: Philip Ytournel. Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Tegning: Philip Ytournel. Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Lyt til artiklen

Det er min tjans hvert år før jul at hente pynten frem fra hulrummet under trappen op til loftet og engang i januar at lægge kravlenisser, flettede hjerter, julekugler og stearinlysholdere på plads igen i de rigtige kasser. Da jeg forleden forsøgte at skubbe æsken med antikke julekugler fra Pennsylvania på plads, stødte den mod noget. Jeg måtte kravle helt ind i mørket og lyse med telefonen for at se, hvad det var. Det viste sig at være gamle skolepapirer, herunder en skolekontaktbog – ’Elevens bog’ – fra 1995. I løbet af tre år var der fem meddelelser, som vi havde skrevet til forskellige lærere om vores søns fravær og lektier m.m. samt deres svar. Korrespondance på skråskrift og formskrift og små tegnede symboler i en tid uden emojier og it.

»Kære Jesper. Nis har haft en slem influenza, men nu er han frisk igen. Gode julehilsener fra os«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her