Det er alt andet end tilfældigt, at tre spillere i den franske trup slår fast, at de vil indtage alle planlagte måltider sammen med holdkammeraterne. Det vil de gøre, så længe værtsnationens udvalgte er med i EM-slutrunden i fodbold.
Paul Pogba, N’Golo Kanté og Bacary Sagna er praktiserende muslimer og kunne føle sig forpligtet til at overholde ramadanens regler om faste i denne tid. Men de har altså tænkt sig at spise, hvad der skal til for at præstere optimalt. Dermed understreger de, at intet – selv ikke religiøs overbevisning – skal stå i vejen for fællesskabets ambition om at vinde den europæiske titel.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























