Manglen på praktikpladser er en af uddannelsessystemets mest syrede selvmodsigelser. På den ene side mangler der faglært arbejdskraft, og gode kræfter kæmper for at få flere unge til at blive håndværkere. Sker det ikke, bliver det svært at få fikset faldstammen eller bygget carporteller få besat ledige stillinger som for eksempel industritekniker.
På den anden side er der i dag cirka 9.000 elever, der mangler praktikplads i en virksomhed. Omkring 2.000 af dem står helt uden praktikplads, mens cirka 7.000 er i skolepraktik. Med andre ord skriger virksomhederne på faglært arbejdskraft og efterlyser langt flere end i dag. Men det kniber med viljen til at uddanne de elever, som allerede er i gang med uddannelsen.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























