Tag to skoleelever i 6. klasse. Vi kan kalde dem Sofie Amalie og Achmed.
Sofie Amalie har gennem hele skoletiden haft et forspring. Hendes forældre er akademikere. Der er bøger på hylderne og avis på morgenbordet i hjemmet. Allerede fra børnehaveklassen kan Sofie Amalie sige og forstå tre gange så mange danske ord, som Achmed kan. Hans forældre har ingen uddannelse, familiens fjernsyn er indstillet på arabiske stationer, og den eneste danske tekst i hjemme står på pakken med cornflakes.
Efter 6. klasse er afstanden blevet større fra forreste til bageste række i klassen, og de to elever går hver deres vej. Sofie Amalies forældre vælger en privatskole, fordi de er utilfredse med skolen og ikke synes, eleverne lærer nok. Achmeds alternativ til skolen er at bruge mere tid i storcentret med vennerne. De søger begge mere forpligtende læringsfællesskaber, end de har fundet i skolen: Sofie Amalie med andre fra forreste felt i uddannelseskapløbet. Achmed med rødderne fra kvarteret, som er glade for, at han gider hænge ud med dem. Sofie Amalie lærer mere og Achmed mindre. Eller rettere: Han lærer noget, som risikerer at give ham selv og samfundet problemer resten af livet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar