0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Signatur: Ja, vi kan roligt være bange

Nej, det franske valg på søndag er ikke spor sikkert.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ronald Zak/AP
Foto: Ronald Zak/AP
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Så er det nu. På søndag ved vi, hvem der bliver den nye franske præsident. Med Marine Le Pen bliver vi alle kastet ud i et forløb mod europæisk nedsmeltning, som kan gå hurtigere, end vi tror. Med Emmanuel Macron er faren drevet over i første omgang, men slet ikke på længere sigt. Men det bliver jo Macron, ikke? Den nye franske præsident hedder Emmanuel Macron, en 39-årig centrum-venstre politiker med liberalistiske ideer og lyst til EU. Det kan vi regne med, kan vi ikke?

Jo, men det bliver stadig mindre sikkert. Macrons modkandidat, en 48-årig højreekstremist, nationalistisk, fremmedfjendsk og autoritær, kan gå hen og vinde. Marine Le Pens chancer er ikke store, men de er der. Meget kan risikere at spille ind i hendes favør – tag nu bare sådan noget som de franske ferievaner.

Præsidentvalgets anden runde falder midt i noget, som i det ellers så sekulære land er noget nær højhelligt: en lang weekend i forbindelse med en skæv helligdag, en såkaldt pont, en bro. De rigtige »broer« er fridage mellem to helligdage, men broen på næste mandag er bare en helligdag efter en weekend. De ferierer formidabelt, franskmændene, i forårets forskellige ponts. Det er værre end vores egne påsker og pinser og kristihimmelfarter og jeg ved ikke hvad. Det er ikke noget tilfælde, at Hemingway kaldte bogen over alle bøger om Paris for A Moveable Feast, altså ’skæve helligdage’, hvilket sjovt nok på dansk er oversat til ’Paris var en fest’ eller ’Der er ingen ende på Paris’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts