Når man får lov til at beskæftige sig med Politikens debatstof, er det åbenlyst, at kritik af politikernes tomme teflonsnak, tv-egnede skænderier og arrogante magtfuldkommenhed er som at foreslå skattelettelser og billige firehjulstrækkere til alle i buffeten ved Liberal Alliances landsmøde.
Der bliver nikket, så halshvirvlerne synger, for det er jo så rigtigt sagt. Men kritikken af politikerne er blot symptomet. Det demokratiske sår er dybere endnu:
