Hvad var det egentlig, der skete i 2001, da Anders Fogh Rasmussen efterstræbte magten så meget, at han gjorde Dansk Folkeparti til sin regeringsbærende søjle?
Var det bare en parlamentarisk manøvre, hvor et forvokset parti nu indtog sin naturlige plads i magtens rum? Eller var nybruddet tværtimod mere grundlæggende; en slags forskydning af de tektoniske plader, som udgør fundamentet for dansk politik? Ja, kan vi ligefrem tale om et systemskifte af samme dimensioner som det i 1901?
Læser man de bøger, Søren Krarup, Dansk Folkepartis intellektuelle fyrtårn, har skrevet, er der ingen tvivl.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.