Hvis det er rigtigt, at nød lærer nøgen kvinde at spinde, så ser det skidt ud for spinderiet i fagtoppen. For hold da op. Det er ikke hver dag, at den danske LO-fagbevægelse får stukket 8,2 milliarder kroner i hånden. Det er nemlig det astronomiske beløb, som forsikringspusherne hos Tryg har smidt på bordet for at købe arbejderbevægelsens forsikringsselskab, Alka.
Men bare rolig. Dels er der ikke særligt mange kvinder i fagtoppen. Dels er der jo ingen i dag, som ved, hvad det vil sige at spinde, andet end guld. Det er jo så til gengæld også lykkedes. Og det i en grad, der har fanget fagbosserne på det spinkle ben, altså det ben, der håndterer gode nyheder i stedet for ophidset tale om nedskæringer, østeuropæere, forholdet til Socialdemokratiet, robotter, arbejdsmiljø, stress og medlemskrise.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.



























