Der er simpelthen så mange mænd, der har skuffet mig i julen. Jeg har siddet til utallige juleaftener med et falsk smil og sagt »neeeeiiii, skaaaaat« og gloet på et eller andet skuffende og halvhjertet inde i gavepapiret på årets vigtigste gave. Det er min egen skyld og en ren tilståelsessag. Jeg bygger så store forventninger op til den gave, og hvert år bliver jeg slemt skuffet.
Måske fordi jeg altid er kærester med fattigrøve, mens mine søstre og veninder er sammen med karrieremænd med god smag, der giver dem Marc Jacobs-tasker, fine kjoler, der passer perfekt eller langskaftede, cognacfarvede læderstøvler fra dyre butikker i København K.
På en eller anden måde er der noget ekstra ydmygende ved at sidde der juleaften, hvor hele familien glor, når nogen åbner en pakke, og modtage en T-shirt med byttemærke fra H&M fra ens elskede. Eller en el-koger. Eller et gavekort til en rejse, som man godt ved aldrig bliver til noget. Næh, endnu et luftkastel! Tusind tak.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar