Så er det jul igen, og vorherre bevares. Fredag aften, den 1. december, begår jeg den eklatante fejltagelse at spadsere fra Nørreport til Kongens Nytorv i hjertet af et oplyst, biedermeierpyntet og tilsyneladende mere eller mindre døgnåbent København.
Jeg skal anmelde Tjajkovskijs ’Nøddeknækkeren’ på Det Kongelige Teater, en klassisk, ufarlig 1800-talsjuleballet, hvis eneste formål er at sprede julestemning med sin romantiske skildring af højtiden i det rige, lykkelige overklassehjem hos familien Stahlbaum.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























