Forleden hørte jeg om en mor, der i weekenden stod op klokken to om natten for at hente sin 17-årige datter i bil fra fester. Hun var bange for at lade datteren tage natbussen hjem og ville hellere forstyrre sin egen nattesøvn end stole på, at datteren kunne komme hjem i god behold på egen hånd.
Det vigtige i denne anekdote er ikke graden af curling eller forkælelse af afkom, men niveauet af angst og mistillid til verden, som denne mor giver videre til sin datter. Ved at insistere på at hente en næsten voksen datter i bil fortæller hun implicit denne unge kvinde, at verden er et farligt sted.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























