Som barn var jeg optaget af den nordiske mytologi. Jeg læste myterne. Jeg tegnede guderne og jætterne. Jeg var i den gamle sagnverden, når et lyn saksede hul i himlen, når vi uroligt talte sekunderne i stilheden mellem lys og brag, når regnen efterlod en bue som tegn på, at den var faldet.
Allermest elskede jeg Freja, frugtbarhedsgudinden. Men også Frigg og Idun holdt jeg af. De tre norner. Vølven. Den gamle kone Elle, alderdommen, der overvinder selv den stærkeste gud i verden.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























