I går skete det igen. Jeg stod ved frokostbuffeten i avisens kantine og hørte en kollega sige de famøse ord:
»Jeg ved slet ikke, om jeg tør sige det i disse MeToo-tider ...«. Samtalen handlede hverken om voldtægt af filmbørn, sexchikane på arbejdspladsen eller den nye horrible sag om 1.000 pigebørn i England, der er blevet solgt til sex af voksne, men derimod om noget så uskyldigt som at drømme sig væk fra kulden til en varm tropeø, hvilket han havde kommenteret med et »me too«. Og så blev han bange.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























