Tjek. Så nåede vi til debatten om stress og livskvalitet i den politiske cyklus. Slut med, at alt skal handle om kroner og øre og smålige pekuniære hensyn. Det store spørgsmål om Det Gode Liv er atter tilbage i politik. Og tak for det. Så sker der noget.
Naturligvis bliver næste valg afgjort af en uskøn cocktail af grovkornet udlændingepolitik, velfærdsbulimi, skattefantasteri og personspørgsmål. Men netop fordi overskuddet er tilbage i Danmark, popper nye dagsordener op, som vores politikere vil forsøge at differentiere sig på.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























