0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Til fest i kreakolonien: Derfor er Musik i Lejet blevet så fesen

Der var blebørn, tweens og rige menneskers fulde børn overalt til årets festival i Tisvilde. Måske skal de efterhånden mange segmenterede, smukke festivaler bekende kulør og kalde sig et forfinet mødested i stedet for festival?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Ditte Giese

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Midt i festen stod jeg med en crispy duck-burger i den ene hånd og et glas bobler i den anden og savnede noget. Omgivet af virkelig pæne, blonde, solbrune mennesker. Himlen over os var alle nuancer af rosa, lilla og orange, mens solen sank stille ned over Kattegat.

Vi var på mange måder et smukt sted i livet og midt i århundredets bedste sommer. Og så alligevel manglede der ligesom noget, som det var svært at definere. Lidt modstand måske? Noget, man kunne slå sig på? Og ’de andre’ – hvor var ’de andre’?

Jeg har lige været til Musik i Lejet sammen med 8.000-9.000 andre (inkl. frivillige) i det nordsjællandske. Det har jeg været hver sommer i årevis, mens festivalen er vokset år for år til nu sit 10. jubilæumsår. Det har for mig, og mange andre, været et af årets højdepunkter at tage til strandfestivalen i Tisvilde, der hvor hovedgaden glider ud i sandet, og sandet glider ud i solnedgangen, og fejre det hele.

Men i år blev jeg ramt af en grundfølelse af, at Musik i Lejet er blevet for fesen.

Festivalen har altid levet højt på goodwill fra de lokale og kaldt sig nonprofit. De optrædende har været små bands, der ofte selv har sommerhus i området, og billetterne var billige og få. De sommerlokale har bakket op, og det var på mange måder en voksenfestival for folk med sommerhus.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter