En god dag for ...
Joe & The Juice har et klart koncept. Hos den populære juicekæde får man serveret sin juice eller kaffe af en ung mandlig ekspedient, typisk med tatoveringer, manbun og udsigt til markerede brystmuskler, mens popmusik brager ud af højtalerne i baggrunden. Ventetiden på en Pick Me Up-juice eller en Tunacado-sandwich kan føles lidt som at være tvunget til at være med i et afsnit af ’Paradise Hotel’, men noget tyder på, at konceptet betaler sig.
I hvert fald viser ny forskning ifølge The Telegraph, at kunderne efterlader flere drikkepenge, hvis en café eller en restaurant spiller glad og tempofyldt musik i baggrunden. Triste sange giver dog også gode drikkepenge, mens neutral baggrundsmusik gør kunderne mere nærige.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.



























