Måske er tiden inde til en underskriftsindsamling til støtte for, at Jyllands-Postens chefredaktør Jakob Nybroe udnævnes til ridder af Dannebrog. I døgnet efter publiceringen af den noget pudsige version af Den Kinesiske Folkerepubliks nationalflag formulerede denne besindighedens repræsentant sig med en sådan takt og tone, at Emma Gad måtte sidde i sin himmel og juble.
Nybroe kom centimetertæt på en beklagelse af de eventuelle krænkelser, som nogle kinesiske individer – embedspersoner eller jævne folk – måtte føle ved at se symbolerne på befolkningsgrupper og partistaten i Kina fremstillet som noget smitsomt og skadeligt.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























