Vi kender klagesangen om de forfærdelige, forsinkede og forfaldne danske tog. I pressen er vi jævnt hen leveringsdygtige i den type sjælsmartrende skæbnefortællinger fra et Jernbanedanmark, hvor toget skildres som et torturredskab, på linje med 1600-tallets modbydelige træhest, der langsomt trækkes igennem landet.
Jeg bestrider ikke oplevelserne, men vil gerne bidrage med en modfortælling, der nok kommer tættere på normalbilledet: en helt igennem udramatisk, stille og positiv togoplevelse.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























