I år 541 bredte en pandemi af byldepest sig fra Egypten til De Britiske Øer. I 542 nåede sygdommen Konstantinopel, hovedstaden i det mægtige østromerske rige. Det menes, at 40 procent af byens halve million indbyggere bukkede under. Kejseren, den legendariske Justinian I, der regerede fra 527 til sin død i 565, blev smittet, men overlevede.

Justinians historieskriver, Prokop, fortæller, at dødstallet eksploderede, så man måtte kaste lig ned i de tårne, der kronede byens berømte fæstningsmur. En stank af forrådnet kød sænkede sig over verdens dengang største by.