’Selvklip’ eller ’samfundssind’. Det første er inspirerende og trods alt lidt muntert. Hvem havde forestillet sig, at Sundhedsstyrelsens direktør ville præsentere sig lettere savtakket i solidaritet med den frisør, der har været nødt til at lukke? Jeg har ganske vist også engang forkortet mit lange pandehår med en fjerkræsaks. Men det var på en Femølejr og er nærmest en forhistorisk begivenhed.
’Samfundssind’ er fristende. Det er alvor. Muligvis kan det klæde os på til at holde frygten i ave. Bedre, end hvis vi nøjedes med at stå på altanerne og skråle: We will all go together when we go. Da jeg i sin tid lyttede til Tom Lehrer, var det forestillingen om atombomben, der stressede mig. Og Cubakrisen, da jeg kun var et barn. Nu? Paddehatteskyen er blevet til den dér virus. Her hjælper ingen terrorbalance.
