Alt havde været meget bedre, hvis kongen var død i 2012. Så var han for evigt ophævet til en sand folkehelt, der skaffede demokrati til sit land og forsvarede det med fare for sin egen position. For siden at opleve fremgang og glæde over alt. Men kongen døde ikke, han faldt bare. Først helt bogstaveligt med en brækket hofte som resultat. Siden mentalt, socialt og menneskeligt.
Nu sidder han, Juan Carlos I, på et luksushotel i Abu-Dhabi, 82 år gammel og alene. Uden sin formue, uden sin familie, uden sit folk, uden opbakning fra Spanien, der engang elskede ham. Folkets kærlighed varede sådan cirka til foråret 2012.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























