En ung italiener har udsigt til 32 år på arbejdsmarkedet, mens en ung dansker kan forvente 40 år på arbejdsmarkedet. Og med EU’s nye budget kommer Arne nu til at betale for Marios korte arbejdsliv.
EU’s budgetaftale vil medføre milliardtilskud til Italien. Tilskud, som bl.a. danskerne kommer til at betale for. Tilskuddene kan meget vel betyde, at Italien udsætter de nødvendige reformer. Og så er det bare et spørgsmål om tid, før de igen skal have tilskud.
Ovenstående tal er beregnet af Eurostat, der har vurderet den forventede længde af arbejdslivet i europæiske lande for en person, der i dag er 15 år. Det er bemærkelsesværdigt så stor forskel, der er på, hvor mange år man er på arbejdsmarkedet i de forskellige EU-lande.
Danskerne er blandt dem, der har det længste arbejdsliv. En gennemsnitlig ung dansker har udsigt til at være 40 år på arbejdsmarkedet. Nogle vil være midlertidigt uden for arbejdsmarkedet pga. f.eks. barselsorlov, mens andre kommer på f.eks. førtidspension, men i snit er vi 40 år på arbejdsmarkedet. Vi ligger højt, men der er lande med længere arbejdsliv. Det drejer sig om Island, Schweiz, Sverige og Holland, der har arbejdsliv på mellem 41 og 46 år.
Helt i bunden blandt 31 europæiske lande har vi Italien, hvor man kun er 32 år på arbejdsmarkedet. Det er 8 år færre end i Danmark, hvilket er markant.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar