Da jeg for mange år siden blev ringet op af forlaget Gyldendal og spurgt, om jeg ville skrive en Twitter-bog med Margrethe Vestager – det var dengang, hun var dansk politiks stærke dame i Thorning-regeringen – sagde jeg straks ja. Jeg glemte helt at spørge, hvad en Twitter-bog egentlig var for noget, måske fordi jeg var lidt beæret over opfordringen, og da bogen var blevet færdig, sagde redaktøren, at hun var glad for, at jeg aldrig havde spurgt.
Hun anede det nemlig heller ikke.
