0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Noa Redington: Christiansborg har i årtier været gennemsyret af en jagt på mandlige vælgere. De var nøglen til magten. Og magten er alt. Så pyt med ligestillingen

De mandlige vælgeres gunst har været den hellige gral for de største danske partier i årtier. Både denne enøjede strategi og den nuværende regerings ligestillingspolitik er regulære #MeToo-skandaler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann (arkiv)
Foto: Martin Lehmann (arkiv)
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hold på hat og briller. Og på hænderne. For satan da! Et jordskælv har ramt dansk politik og Christiansborg i særdeleshed. Morten Østergaards afgang som politisk leder af Radikale Venstre er #MeToo-bevægelsens foreløbige højdepunkt – eller nulpunkt, om man vil – i Danmark.

Det kunne ikke være anderledes. Han blev fanget i præcis den lyskegle, enhver leder med respekt for sig selv må frygte allermest i disse dage: en klage over seksuelle tilnærmelser.

Gråzonerne er legio. Proportionaliteterne svære at hitte rede i. Juraen uklar og tidsdimensionen mildest talt elastisk. Det hele koger hurtigt ned til dømmekraft og troværdighed. Så selvfølgelig blev Østergaards position helt umuliggjort af, at det var en klage over ham selv. Som han selv behandlede. Som han selv sanktionerede. Og som han selv begavede med en fiktiv ministerpost i fremtiden. Det måtte gå galt.

Held og lykke til Sofie Carsten Nielsen. Men de radikales evne til at selvantænde som linolie i solen er kun den lille historie. Og at #MeToo har fået sin foreløbig største konsekvens – på krænkersiden – er faktisk kun en mellemstørrelse.

For den helt store #MeToo-historie i dansk politik handler om, hvordan de toneangivende partier i årevis har vrænget på næsen over feminismen for slet ikke at tale om feminister. Disse behårede kvinder med hinkestensbriller og lange ubrugelige universitetsuddannelser, der bare var sure over, at de sad tilbage som bænkevarmere, mens resten tog sig en munter svingom og flittigt gjorde sig fortjent. Naturens gang.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere