Bare rolig! Der er styr på det. Altså ikke på den radikale folketingsgruppe. For hvem ved, om Jens Rohde danner sit eget parti? Måske endda med ham selv som medlem. Og hvem ved hvad, der foregår i indbakken i Socialdemokratiets hjemmestrikkede advokatundersøgelse?
Ingen har styr #MeToos anden bølge. På ganske få uger er dansk politik brutalt, effektfuldt og berettiget rusket igennem. Der er tonsvis af støv, der skal hvirvles op, inden det kan lægge sig. Hvad er der så styr på i disse tumultariske tider?
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























