Til alle myreflittige jurastuderende, der sover med Jyske Lov under hovedpuden. Til landets statskundskabsstuderende, som terper den parlamentariske styringskæde. Til Danmarks kommende økonomer og talknusere, som drømmer om at jonglere med velfærdssamfundets store regneark. Til jer alle sammen: Tænk jer om!
Lad jer ikke styre af idealisme eller altruisme. Tillad jer selv en flig af kynisme og rationalitet. Tænk bare en smule på jer selv. For hvor høj en pris vil I betale for at være et lille tandhjul i det store maskineri, vi kalder centraladministrationen? Er I klar til en fremtid, hvor I fra den ene dag til den anden hvirvles ind i en politisk skandale, fordi jeres minister både vil have handlekraft og ansvarsfrihed? Vil puste og have nyvasket uld i munden?
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























