Skal Assad, den syriske magthaver, have en ny chance? Har Syrien ikke blødt nok? Er det ikke alt rigeligt, at næsten en halv million er dræbt, 12 millioner tvunget på flugt, måske 90.000 civile forsvundet og titusinder torteret? Er det ikke nok, at mange landsbyer, byer og kvarterer ligger i ruiner? Vi samarbejder jo med så mange andre undertrykkere, f.eks. i Kina og Saudi-Arabien? Kan vi ikke sige pyt og samarbejde med Assad?
I et retskaffent samfund kunne syrerne selv bede en domstol tage stilling til, om Assad har ansvar for krigen, torturen, censuren, kemisk krigsførelse, forbrydelser imod menneskeheden, hans politiske modstanderes ’forsvinden’ og anden ondskab.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























