Oktober 2017. Kampklædt spansk politi smadrer glasdøre indtil skoler og sparker døre op til sportshaller, tæsker med stor voldsomhed løs på forsvarsløse vælgere i alle aldre med kniplerne og fjerner stemmeurner over alt i Catalonien. Det valg, som den demokratisk valgte flertalsregering i den nordspanske region har udskrevet om uafhængighed, er i strid med den spanske grundlov og stoppes med magt. Europa vender ryggen til de voldsomme tv-billeder.
Maj 2021. Et flertal af skotterne stemmer på partier, der går ind for uafhængighed fra Storbritannien. Regeringschefen Nicola Sturgeon, leder af separatistpartiet The Scottish National Party (SNP), proklamerer, at en ny folkeafstemning om uafhængighed må finde sted senest i 2023.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























