De seneste to sommerferier har flere danskere af indlysende årsager tilbragt mere tid i Danmark, end de ellers ville have gjort. Et positivt aspekt herved (ud over muligheden for at nyde det danske kulturlandskab om sommeren) kunne være, at den berygtede afstand mellem land og by blev lidt mindre. Det er en social modsætning, der for tiden lægges megen vægt på politisk, senest med planen om, at flere unge skal studere i provinsen snarere end i de større byer.
Diskussionen om land vs. by har bølget frem og tilbage hele dette årtusinde og har både handlet om, hvorvidt offentlige arbejdspladser i provinsen skulle nedlægges af sparehensyn, eller om, hvilke museer der burde få mest støtte (Louisiana eller herregårdsmuseet Gl. Estrup?). Det ville være logisk at slutte, at denne konflikt mellem land og by (kort sagt en opfattelse af landet som folkelig og højreorienteret i værdipolitikken og byen som elitær og progressiv) er af nyere dato og forstærket af kommunalreformen af 2007. Indtrykket har også længe været, at storbyerne har fået den største del af den kulturelle kage på bekostning af provinsen.
