Det kræver sit mod at gå imod sin minister og egen partilinje. Ikke desto mindre kunne jeg i den tidlige sommer læse et indlæg fra socialdemokraten Michael Vindfeldt her i avisen, hvor han kalder politikerne på Christiansborg og ikke mindst sit eget parti for kulturfjendske. Hvor han går i rette med sine politiske kollegaer og partifællers fokus på at poste folkelige stadionselfies i Brøndby-trøjer, mens scenekunsten glemmes, og kulturhistorien ignoreres.
Jeg har stor respekt for, at Vindfeldt tager kampen for kulturen op. Selv om jeg langt hen ad vejen er enig med ham, er der dog ét syn på kulturen anno 2021, som ærgrer mig: Tendensen til selv at falde i den socialdemokratiske fælde, hvor ’populærkultur’ og det ’elitære kulturliv’ stilles over for hinanden. Hvor håndboldkampen og fodboldtrøjen er i opposition til scenekunsten og balletskoen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
