Her i familien holder vi avis. Sådan rigtig avis med papir og duft af tryksværte. Det har vi gjort i mange år. Politiken, Weekendavisen, Kristeligt Dagblad. Den fysiske avis giver anledning til mange samtaler hen over bordet, og børnene læser med og lytter med. Det er sådan set en selvstændig pointe, at den fysiske avis er noget, vi alle sammen kan se og mærke på en gang. Det er – med et forblommet udtryk – et fælles dannelsesprojekt. Bevares, vi kunne også læse avis på telefonen. Det gør vi også. Men dels virker det ekskluderende for andre, når man har næsen i skærmen. Dels giver skærmlæsning ikke i nær så høj grad anledning til, at man lige læser hen over noget, man slet ikke havde opsøgt. Derfor udvider papiravisen bogstavelig talt vores horisont. For vores vedkommende handler det også om at undgå, at det hele bliver for småt, for vores familie har nemlig base på Omø, en lillebitte ø i Storebælt.
Men nu har effektiviseringsspecialisterne hos Politiken og Weekendavisen i deres visdom fundet ud af, at den slags almendannelse slet ikke hører hjemme helt herude, hvor kragerne vender. Politiken satte derfor Kamilla fra kundeservice til at lægge en besked på telefonsvareren om, at avisen fremover ikke leveres i postkassen, men at vi selv skal cykle ned til havnen og hente den i en eller anden postkasse. Flot service, må man forstå, og til den samme pris som hidtil. Daniel fra Berlingske Media gav via mail anskuelighedsundervisning i, hvor langt der er fra Pilestræde til Omø: »Jeg kontakter dig vedrørende levering af Weekendavisen til Agersø. Det er således, at fremover vil Weekendavisen blive leveret i en kasse på Omø Havnevej 98«.
