Lyt til artiklen
Hvis man er børnefamilie, ved man, at tid er en knap ressource, som groft sagt kan deles op i to store kategorier: Arbejde og (den nære) familietid. Vennetiden presser man ind, hvor det kan lade sig gøre. Dertil hører et meget vigtigt liv, vi sjældent hører om, fordi det er ikkeeksisterende: Det nære civile liv. Omgangen med og omsorgen for de mennesker, som bor tæt på én.
Da jeg og min kone, Vibeke, boede med vores to små børn i en lejlighed i Nørrebros nordvestkvarter, var det som nabo til Anni. Hun var en ældre enke, havde boet i lejligheden de sidste 40 år, en rest af en svunden tid i et boligkompleks, som efterhånden var blevet overtaget af unge studerende med købestærke forældre i ryggen.
