Tingbjerg har aldrig været et tilløbsstykke for overklassen. Det er socialt boligbyggeri, og her bor skæbner med massivt underskud på alle konti. Sprittere og evighedsarbejdsløse, flygtninge og førtidspensionister.

De var der også i 70’erne, da jeg var barn. Men der var flere beboere med bøger i reolen, partibog i skuffen og litografier på væggene. Jeg ved det. For i sådan en lejlighed boede jeg sammen med min mor. Hun svarede godt nok Brønshøj, når vi blev spurgt, hvor vi boede. Principielt var det også rigtigt nok, eftersom Tingbjerg hører under Brønshøjs postnummer.