Lyt til artiklen
Det er ikke rart at være en jeronimus. I hvert fald ikke, hvis det er andre, der siger, at man er det. For så bliver man betragtet som en stivsindet gammel nar, der bekæmper fornyelse og forandring. Udnævner man sig selv til en jeronimus, er sagen en anden – så koketterer man og tillader sig med et glimt i øjet at indtage et reaktionært synspunkt, og det kan jo være belejligt.
Jeronimus er egentlig et personnavn, som takket være Ludvig Holberg er gået ind i sproget som betegnelse for en type. I en række af denne ærkedanske nordmands komedier optræder Jeronimus nemlig – eller rettere én Jeronimus, for det er ikke den samme figur, som går igen, men værdisættet er det samme.
