Jeg holder meget af at sætte John Mogensens musik på og gå og småsynge med på det fine stykke danmarkshistorie, som hans ord og toner indrammer. Miljøbevidstheden i ’Der er noget galt i Danmark’, socialpolitikken i ’Karl og Ann-Catrin’, den på spidsen satte kapitalismekritik i sangen om fallenten ’Erik Oluf Andersen’.
Men jeg har aldrig kunnet holde ’Danmarks jord for de danske’ ud. Den har altid hørmet af bodegalummer nationalisme med sin »vi har pløjet den selv« og den for sin samtid næsten komisk overdrevne frygt for kulturel udvanding og tab af både national identitet og sprog. Sangen udkom kort før afstemningen om dansk EF-medlemskab i 1972, men Mogensen benægtede inderligt, at det politiske budskab skulle have det fjerneste med Fællesmarkedet at gøre. I dag lyder teksten mest som den del af Nye Borgerliges partiprogram, der ikke handler om at gøre de rige rigere, så de kan hjælpe de fattige.
Skriv kommentar