Det tog den cubanske regering en rum tid at svare på, hvorvidt utilfredse cubanere må arrangere fredelige demonstrationer flere steder i landet 15. november. Da reaktionen omsider kom, blev det et rungende nej.
Så nu er der lagt op til endnu konfrontation på linje med den, der fandt sted 11. og 12. juli, da cubanerne spontant gik på gaden i de største protester mod regimet siden Fidel Castros revolution i 1959. Arrangørerne af den kommende demonstration i november agter nemlig ikke at aflyse trods regeringens negative svar. Verdens øjne vil hvile på Cuba den dag, for hvordan har myndighederne tænkt sig at reagere? Med overdreven vold som i juli? Eller med besindelse, som de naturligvis bør.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.



























