Forleden deltog jeg i et Zoom-møde med en flok latinamerikanske unge, der er stærkt interesserede i regionens politiske fremtid og hører hjemme til venstre i det politiske spektrum. Talen faldt blandt andet på Cuba og jeg spurgte, hvad de mente om de sociale protester, der fandt sted for nylig, og hvis omfang kom bag på de fleste.

»Cuba har intet svar på fremtidens udfordringer. I et større perspektiv er det ikke særlig relevant, hvad der sker i Cuba«, mente en ung mand. Mange af de øvrige var enige, og de havde det på samme måde med det politiske og økonomiske kaos i det socialistiske Venezuela. De gamle ideologiske koldkrigskonflikter mellem højre og venstre er bare ikke interessante for den yngre venstrefløj i Latinamerika, var deres konklusion.