På et eller andet tidspunkt læste jeg, at man bruger 20’erne på at samle materialer til at bygge et palads, og så kommer man i 30’erne og ender med at bygge et skur. Der er intet, der beviser den pointe som en jul i Jylland. For her viser det sig virkelig, hvor problematisk det kan være, når man ikke har stemplet ordentligt ind i 30’erne. Altså ikke 1930’erne med børskrak og nazisme og den slags, men i mennesketrediverne.
Min papbrors søn på syv spurgte mig sidste år om, hvorfor jeg kunne køre bil. Det syntes han var meget mærkværdigt. Jeg var lidt undrende over for spørgsmålet, så jeg spurgte ham, om det var, fordi jeg er en kvinde, han syntes, at det var mærkeligt. Det var det ikke, for hans mor kunne da også køre bil, og hun er da også en kvinde. Men han kunne ikke rigtig definere nærmere, hvorfor han ikke mente, at jeg kunne. Så gik det op for ham, at han troede, jeg var et barn. Fordi jeg ingen børn har. Og måske også, fordi jeg tit er lidt fjollet.
