Klumme afNOA REDINGTON

Politisk kommentator

At ufuldstændige klimaberegninger fører til regeringsrokade, viser, at dansk politik står foran et paradigmatisk gearskifte.

Noa Redington: Hvorfor skulle Bennys bukser brænde så pludseligt og voldsomt, at de ikke kan smides i en UFF-container?

Lyt til artiklen

Chefen for cykelstier, fortovsfliser og elladestandere, Benny Engelbrecht, er fortid som minister. Hvad var hans brøde? Hvorfor skulle Bennys bukser brænde så pludseligt og voldsomt, at de ikke kan smides i en UFF-container? En rå kerne handler om, at Enhedslisten endeligt fandt en anledning til at sige bøh. Vise, at mens Radikale Venstre og SF danser stadig mere ophidset om de forjættende ministertaburetter, lister man i EL anderledes principielt rundt om magten. Det perfekte offer på det perfekte tidspunkt. Offerlam med slips.

Det er så åbenlyst, at det næsten er banalt. Og derfor er den nominelle forklaring for en gangs skyld mere interessant og perspektivrig end den machiavelliske. Benny Engelbrecht stopper som transportminister. fordi han ikke evnede at tale CO2. Dette nye sprog, der gennemsyrer alle dele af vores moderne verden. Et sprog, der er så kompliceret og mangefacetteret, at det får afstanden mellem engelsk og kantonkinesisk til at virke som forskellen på fynsk og lollandsk. Google Translate har givet op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her